Efter Franco's styre havde Spanien stået i en situation, hvor udviklingen var meget bagud i forhold til de andre EU lande og landet var meget økonomisk isoleret. Dog fik Spanien gang i væksten og arbejdede sig hurtigt op på en plads blandt de andre EU lande og blev et moderne land.
Den kraftige udvikling skyldtes især Spaniens indmeldelse i Eurosamarbejdet, der på baggrund af økonomisk støtte, fik et stort økonomisk opsving i årene 2000-2006 der blev kaldt "Det Spanske Mirakel".
I de år var ledigheden lav, folk fik flere penge mellem hænderne og forbruget steg til himmelske højder. Byggeindustrien boomede. Spanien oplevede en stor tilvandring fra andre lande og immigration blev et nyt fænomen for dette land, der traditionelt havde været et udvandringsland.
På samme tid oplevede man på den politiske scene at mange politikere blev anklaget for korruption. Selv personer i Spaniens monarki fik en sag plantet på sig. I en spørge undersøgelse svarede 60-69% at de mærkede korruption i hverdagen.
På grund af det store opsving havde folk og virksomheder været ivrige med at foretage investeringer og bankerne havde været meget gavmilde med at låne penge ud. Pludselig skulle alle byer, selv de mindre, have en deres egne skoler, egne sygehuse og egne lufthavne.
Så rammer krisen Spanien, som en "perfekt storm"fra alle sider. 3,6 millioner jobs forsvinder, især indenfor byggebranchen, som havde stor betydning for Spaniens økonomi. Mange byggeprojekter lukker ned rundt omkring, og overalt finder man halvfærdige bygninger og der opstår såkaldte spøgelsesbyer. Spanien går altså fra at være "spain" til at blive "pain".
Denne krise i byggebranchen, skaber en domino effekt, da det ikke bare er byggearbejderne der mister jobs, men også leverandørerne, regngøringsfolk og små butikker.
Samtidig, har folk foretaget en masse lån, pludselig står de uden arbejde, og banken kan pludselig ikke få deres penge betalt tilbage.
Rundt omkring i landet står også lufthavne der aldrig er blevet taget i brug, de er eksempler på dårlige investeringer, og den rod i infrastrukturen der opstår på grund af krisen.
Regering må lave mange reformer, der fører til store offentlige nedskæringer.
Arbejdsløsheden når over 25 % i de efterfølgende år, ungdomsarbejdsløsheden kommer over 50 %. Mange af de arbejdsløse er unge der forlod skolen tidligt for at få job under det økonomisk boom i 2000-2006. Dog rammer krisen også akademikerne. Den nye generation af unge akademikere kan ikke få arbejde, ihvertfald ikke noget der passer til deres kvalifikationer.
Geografisk rammer krisen forskelligt, det sydlige Spanien bliver ramt hårdest. Krisen har skabt stor mistillid til regeringen og Catalonien, der er en af de mindst ramte, har givet stort udtryk for at de ønsker at blive uafhængige af Spanien.
Caritas- der er kirkens hjælpeorganisation, mærker at mange flere har brug for hjælp, til de mere basale behov, som mad og husly.
På bagrund af den store krise har der ikke været nogen stor revolution på grund af dårlig organisering. Dog er der ud af Maj-bevægelsen i 2012, opstået et nyt protestparti "Podemos"(vi kan) der snakker for de mange arbejdløse og hjemløse(de såkaldte Nini's), og kritisere regeringens håndtering af krisen.
Man håber på en ny fordeling af de Spanske stemmer, der normalt har været delt mellem PP og PSOE. Dog er der for nu en positiv udsigt for Spanien. Der er kommet en smule økonomisk vækst, men spørgsmålet om Spaniens fremtid er stadig usikker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar