El senado

I dag har været på byvandring gennem Madrid, hvor vi blandt andet kom forbi senatet.
Senatet er en vigtig bygning i forhold til den parlementariske scene i Spanien.
Det består af 266 medlemmer hvor 208 er folke valgte og resten er blevet valgt af de forskelige regioner.
Det sidste valg var i 2011. Pío Márquez der er repræsentant for Partido Popular, blev valgt og er den nuværende præsident i senatet.

Så går turen snart til Madrid!

Nu nærmer uge 40 sig med hastige skridt, og kufferten skal snart pakkes. Vi glæder os meget til at besøge Madrid, sammen med 3.S. Vi skal se en masse spændende ting i Madrid, bla. børsen, Banco de España og senatet, som alle har relation til vores emne - Madrid socialt, økonomisk og politisk.

Senatet i Madrid

Børsen i Madrid

Banco de España 

Problemstilling 4 - Hvad er der blevet gjort for at håndtere de økonomiske, politiske og sociale problemer?

Udover tidligere nævnte nationalpolitiske tiltag, har Spanien også fået international støtte, specielt fra EU. Den 11. november 2013 mødtes EU-rådet og flere af medlemslandendes regeringsoverhoveder i Paris, hvor de vedtog EU´s ungdomsarbejdsløshedspakke. Pakken skal garantere EU´s unge får adgang til jobs, lærepladser og praktikpladser indenfor EU. EU tilbyder hermed støtte til de lande som lider af høj arbejdsløshed, og i den forbindelse har Spanien god mulighed for at fordele støtten. Dette tiltag skal også ses som en bestræbelse på at opnå en ensartet velfærdspolitik i medlemslandende, men det er lande som Spanien, Italien og Grækenland hindringer for.

Per Kongshøj Madsen og Oscar Molina mener at Spaniens velfærdssystem går en svær tid i møde, og at sociale nedskæringer må være den eneste realistiske løsning. Oscar Molina påpeger, at det er uundgåeligt, at der skal ske en total reformering af den Spanske velfærdsstat. Oscar Molina påpeger også, at den spanske velfærdsstat i fremtiden vil miste sin universelle karakter, og i stedet bevæge sig mod mod en residual velfærdsstat - ligesom i USA - hvor brugerbetaling bliver en realitet.

De 3 velfærdsmodeller: på billedet kan man aflæse forskellene mellem de forskellige velfærdsmodeller.

Problemstilling 3 - Har den økonomiske situation været en katalysator for politikken og de sociale forhold i Madrid

Gennem vores 2 tidligere indlæg på bloggen, har den røde tråd gennem det hele faktisk været den økonomiske krise. De sociale problemer er blevet udløst, af de økonomiske problemer. Politikkerne er kommet ud med nye reformer som skal få Spanien ud af krisen, men det er endnu ikke lykkedes. Der er dog det ved det, at politikken ifølge befolkningen - især de unge - ikke har fungeret fyldestgørende. Specielt problemet med arbejdsløsheden forårsager mange sociale problemer blandt befolkningen.
Så man kan godt se en sammenhæng mellem den økonomiske situation og politikken, samt de sociale forhold i Madrid.

Problemstilling 2 - Hvordan er politikken og de sociale forhold i Madrid

Arbejdsløsheden i Spanien har været voldsomt stigende. Det høje niveau på 21% er forbløffende højt i forhold til EU gennemsnittet, som er under det halve. Arbejdsløsheden mærkes især blandt de unge, hvor helt op til 57,4% har været arbejdsløse. Den voldsomt store arbejdsløshed har resulteret i protester fra befolkningen, som fx protesten ved Puerta Del Sol.

Puerta Del Sol er en plads inde i Madrid hvor tusinder af unge - hvor af mange var arbejdsløse - demonstrede mod den spanske regering og dennes håndtering af den høje arbejdsløshed. De unge besatte pladsen op til flere dage, og der voksede en lille "by" op. I den lille "by" var der telte, madrasser, køkkener, workshops og endda et lille apotek. Dette viste for alvor de unges desperation, og engagement i sagen.

Problemet er også at kun op til 40% af befolkningen kan få jobs, som matcher deres kvalifikationer, fx skal en jurist kunne tage et job som sekretær. Dem som faktisk tilbydes arbejde, må ofte acceptere en tidsbegrænset kontrakt, samt en løn som ikke overstiger 1000€/måneden. Problemet med de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er, at arbejdsgiveren ofte slipper for at betale pension til den ansatte. Pga. af de lave lønninger og de høje huspriser, bor mange unge stadig hjemme, også selvom de er over 30. I den forrige generation fødte spanske kvinder i gennemsnit 3 børn, men pga. de økonomiske begrænsninger har de unge kvinder i dag ikke lyst til at sætte børn i verdenen, hvilket har resulteret i at en spansk kvinde i gennemsnit kun føder 1,3 barn - hvilket er tæt på verdensrekorden i lav befolkningstilvækst.

På den politiske scene i Madrid, har der også længe været uro. Befolkningen er utilfredse, da befolkningen mener at der er korruption i det politiske system og mangelen på demokratisk deltagelse  i det topartidominerede spanske politiske system. De mener også at politiske klasser sidder tungt på magten, og er påvirket af den økonomiske elite. I Spanien er der to dominerene partier:

1. De konservative - "Partido Popular"
2. Socialisterne - "PSOE"

I 1978 fastsatte den spanske forfatning, at Spanien er et monarki med at parlament. Det spanske parlament består af kongressen og senatet, hvor de forskellige partier er repræsenteret, men hvor de to ovennævnte er de dominerede. Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, og disse 17 er så delt op i 50 provinser. De 17 autonome regioner vælger hver 4. år eget parlament, som udpeger en lokalregering. Disse lokalregeringer kan man se som en form for kompromis for de regioner, som ønsker selvstyre.

Der er fire typer valg i Spanien:
1. Parlamentsvalg
2. Valg til lokale parlamentet
3. Lokale valg
4. Valg til europaparlamentet

Problemstilling 1 - Hvordan er den økonomiske situation i Spanien?

I de seneste år har krise, nedgang og ledighed fyldt overskrifterne, men i det sidste kvartal af 2013 har den spanske økonomi haft et lille opsving på 0,1%. Dette ser den spanske regering som et skridt i den rigtige retning, og spår at Spanien er på vej ud af krisen. I 2013 har Spanien oplevet en international konflikt med Storbrittannien, en togulykke og en arbejdsløshed blandt unge på helt op til 57,4%. Tidligere nævnte begivenheder i 2013 har gjort, at spanske økonomer er uenige om hvor vidt den spanske økonomi har ramt bunden, og nu er på vej op. Det lille opsving på 0,1% i økonomien, som regeringen har proklameret med ser ikke ud til, at hjælpe de 6 mio. arbejdsløse eller de 2 mio. hjem hvor alle er arbejdsløse. Så generelt set vil de 0,1% vækst ikke få den store betydning for den spanske økonomi, eller den spanske befolkning.

EU er heller ikke særlig optimistisk ifht. den spanske økonomi. EU har derfor bedt den spanske regering om, at dække en større del af overskuddet end de oprindeligt havde intentioner om. Den spanske økonomi er nemlig underlagt et EU-direktiv, og derfor er det begrænset hvor meget handlefrihed regeringen egentlig har.

Et af de større problemer som de skal håndtere i Spanien, er den høje arbejdsløshed blandt unge, der som nævnt tidligere er oppe på 57,4%. En professor i statskundskab mener, at det bliver et kæmpe problem, da mange unge flytter til andre europæiske lande, især skandinaviske lande. I udlandet ser de nemlig større muligheder for en fremtid, i stedet for hjemme i det kriseramte Spanien. Det bliver i længden et problem for Spanien, da det er de veluddannede unge, som rejser væk og kommer ikke tilbage.

Arbejdsløsheden i Spanien er langt den højeste i EU, hvor hver fjerde spanier er ledig. Stigningen fra februar til marts betyder, at staten mister 953 mia. euro. 

Problemformulering

• Har den økonomiske situation i Spanien i de senere år haft en indvirkning på de politiske og sociale forhold i Madrid?

Problemstillinger

1. Hvordan er den økonomiske situation i Spanien?
2. Hvordan er politikken og de sociale forhold i Madrid?
3. Har den ene været en katalysator for den anden? (Altså 1 & 2)
4. Hvad er der blevet gjort for at håndterer de økonomiske, politiske og sociale problemer?