torsdag den 18. september 2014

Problemstilling 2 - Hvordan er politikken og de sociale forhold i Madrid

Arbejdsløsheden i Spanien har været voldsomt stigende. Det høje niveau på 21% er forbløffende højt i forhold til EU gennemsnittet, som er under det halve. Arbejdsløsheden mærkes især blandt de unge, hvor helt op til 57,4% har været arbejdsløse. Den voldsomt store arbejdsløshed har resulteret i protester fra befolkningen, som fx protesten ved Puerta Del Sol.


Puerta Del Sol er en plads inde i Madrid hvor tusinder af unge - hvor af mange var arbejdsløse - demonstrede mod den spanske regering og dennes håndtering af den høje arbejdsløshed. De unge besatte pladsen op til flere dage, og der voksede en lille "by" op. I den lille "by" var der telte, madrasser, køkkener, workshops og endda et lille apotek. Dette viste for alvor de unges desperation, og engagement i sagen.

Problemet er også at kun op til 40% af befolkningen kan få jobs, som matcher deres kvalifikationer, fx skal en jurist kunne tage et job som sekretær. Dem som faktisk tilbydes arbejde, må ofte acceptere en tidsbegrænset kontrakt, samt en løn som ikke overstiger 1000€/måneden. Problemet med de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er, at arbejdsgiveren ofte slipper for at betale pension til den ansatte. Pga. af de lave lønninger og de høje huspriser, bor mange unge stadig hjemme, også selvom de er over 30. I den forrige generation fødte spanske kvinder i gennemsnit 3 børn, men pga. de økonomiske begrænsninger har de unge kvinder i dag ikke lyst til at sætte børn i verdenen, hvilket har resulteret i at en spansk kvinde i gennemsnit kun føder 1,3 barn - hvilket er tæt på verdensrekorden i lav befolkningstilvækst.

På den politiske scene i Madrid, har der også længe været uro. Befolkningen er utilfredse, da befolkningen mener at der er korruption i det politiske system og mangelen på demokratisk deltagelse  i det topartidominerede spanske politiske system. De mener også at politiske klasser sidder tungt på magten, og er påvirket af den økonomiske elite. I Spanien er der to dominerene partier:

1. De konservative - "Partido Popular"
2. Socialisterne - "PSOE"

I 1978 fastsatte den spanske forfatning, at Spanien er et monarki med at parlament. Det spanske parlament består af kongressen og senatet, hvor de forskellige partier er repræsenteret, men hvor de to ovennævnte er de dominerede. Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, og disse 17 er så delt op i 50 provinser. De 17 autonome regioner vælger hver 4. år eget parlament, som udpeger en lokalregering. Disse lokalregeringer kan man se som en form for kompromis for de regioner, som ønsker selvstyre.

Der er fire typer valg i Spanien:
1. Parlamentsvalg
2. Valg til lokale parlamentet
3. Lokale valg
4. Valg til europaparlamentet



Ingen kommentarer:

Send en kommentar